Hvem bruger photoshop?

Har du nogensinde hørt begrebet: “Det er da virkelig photoshoppet, det dér!”.

For de kyndige ved man godt, at det skal forstås som, at billedet er blevet redigeret og ofte manipuleret i en så heftig grad, hvor meningen i sætningen ovenfor skal tolkes negativt på den måde, at det oprindelige udtryk i motivet enten er blevet ændret radikalt, eller også er det blevet forandret så meget, at man ikke kan genkende det oprindelige motiv.

Det er sjældent, at et navn bliver til et begreb i sig selv, men du kender det faktisk fra dagligdagen.
Hvor tit bliver man ikke mødt med sætningen: “Prøv at google det,” når man ikke kender svaret på et spørgsmål eller generelt søger information.
Med udtrykket “at google” mener man ganske simpelt, at man skal søge sig frem til det på nettet, men Google er i sig selv blot én ud af mange søgemaskiner på nettet, det er blot den foretrukne for mange mennesker, fordi den meget tit finder det, vi leder efter.

På samme måde er billedredigeringsprogrammet “Photoshop” gået hen og blevet et begreb i sig selv, fordi det er et forholdsvis enkelt program til redigering af billeder og andre motiver, som de fleste hurtigt vil kunne sætte sig ind i og samtidig skabe flotte resultater med.

Forskellen – groft sagt – mellem “at google” og “at photoshoppe” er blot, at sidstnævnte har fået en negativ klang, da man ofte oplever, at specielt billeder af modeller bliver redigeret over så grov en kam, at det ikke stemmer overens med virkeligheden, og det påvirker vores virkelighedsopfattelse og dermed kropsideal.

Men på samme måde, som der er negative sider af ting, så er der også de positive aspekter, det er bare første førstnævnte, der larmer mest og påberåber sig opmærksomhed.

For der er faktisk mange fordele ved foretage et Photoshop download, da det er et program, der bliver brugt af mange forskellige professioner lige fra grafikere, multimediedesignere og fotografer.

For udover sin lette tilgang til programmet så kan programmet bruges til mange forskellige ting, der kan lette arbejdsbyrden enten professionelt eller på hobbyplan.

Blandt andet kan fotografer hurtigere fjerne irriterende lys, så motivet står skarpere frem, eller hvis der uheldigvis er opstået røde øjne på personer i motivet, så kan de også fjernes.

Grafikere kan lettere udarbejde et logo fra bunden, da der er utallige muligheder for forandringer, tilføjelser og hurtige redigeringer på designs helt ned til små detaljer.

Derfor slår vi et slag for, at Photoshop faktisk fortjener et positiv ry og kan bruges af mange mennesker med gode resultater til følge.

Anders Lundtang Hansen